Hvor mange sidder egentligt i kørestol?
Der laves ikke nogen egentlige statistikker over hvor mange danskere der sidder i kørestol, men eksperter indenfor området har tidligere estimeret at det drejer sig om et sted mellem 30.000 og 50.000 danskere. Hvordan tallet helt præcist opgøres afhænger lidt af om man kun medregner personer der altid anvender kørestolen, eller om personer der lejlighedsvist gør brug af en kørestol skal tages med.
Uanset hvad er det dog et forholdsvist højt tal – og stigende. Grunden til at antallet af kørestolsbrugere er stigende er blandt andet at der kommer flere og flere ældre til. Danmarks Statistik udarbejder hvert år en Befolkningsfremskrivning1. I følge den seneste udgave ser antallet af danskere over 70 år ud som følger:
| Årstal | Antal danskere over 70 år |
|---|---|
| 2016 | 730.074 |
| 2020 | 839.163 |
| 2030 | 1.013.372 |
| 2040 | 1.187.276 |
Dertil kommer de personer, som har behov for at sidde i kørestolen på grund af et handicap eller en skade. For nogle er det blot midlertidigt, mens det for andre er resten af livet.
En kørestolsrampe øger tilgængeligheden
For kørestolsbrugere er manglende tilgængelighed et evigt tilbagevendende problem. Det gælder næsten uanset om det er i eget hjem, hos venner eller når man er ude og handle. Det er særligt trappetrin, kantsten og lignende forhøjninger der udgør det helt store problem.
Hvis kørestolen bliver skubbet af en ledsager kan kørestolen normalt godt komme op over de lidt mindre kanter. På en del kørestolsmodeller er der desuden en trædepedal på bagsiden, så ledsageren har mulighed for at bruge foden til at vippe forenden af kørestolen op med.
Skal man derimod selv køre kørestolen er kantsten og lignende til gengæld tæt på umulige at forcere. Ved rigtigt mange butikker rundt omkring i Danmark er der f.eks. et enkelt trappetrin for at komme ind i forretningen – og det fjerner helt muligheden for at man som kørestolsbruger kan komme derind.
Derfor er mange butikker, læger, tandlæger og lignende begyndt at købe transportable kørestolsramper, så de har muligheden for at udligne niveau-forskellen. Der er også muligheden for at få lavet en fastmonteret rampe, men det giver ofte nogle byggetekniske udfordringer.
For det første skal der være plads til den fastmonterede rampe – uden at den forringer adgangsforholdene for almindeligt gående. For det andet skal kommunen i mange tilfælde giver tilladelse til at den må opsættes. Det gælder blandt andet for mange butikker, hvor kørestolsrampen vil komme til at fylde et godt stykke ud på fortovet.
I videoen herunder kan du se et eksempel på en helt almindelig, transportabel kørestolsrampe:
Hvor bred skal rampen være?
En af udfordringerne med kørestolsramper er, at der findes kørestole i rigtigt mange forskellige størrelser. Derfor skal du ikke regne med at du finder en kørestolsrampe der i bredden passer til samtlige kørestole som et standard-produkt. Hvis du ved at der ofte bliver behov for at selv meget brede kørestole kan bruge rampen har du umiddelbart to muligheder:
- Få fremstillet en rampe efter dine egne mål. Vær forberedt på at det kan blive omkostningstungt – ofte op mod 10.000 kr. eller mere
- Benytte en rampe som er opdelt i to spor – læs mere længere nede
Vi estimerer at 70-80% af de kørestole der sælges i Danmark har en udvendig bredde på højest 67-68 cm. Samtidigt har de fleste producenter af kørestolsramper en standard bredde for kørefladen på 70 cm.
Har du eksempelvist en forretning hvortil du ønsker at købe en kørestolsrampe kan du altså købe en forholdsvist billig rampe, som i bredden passer til langt de fleste kørestole du vil opleve. Prisforskellen mellem standard-ramper og ramper fremstillet efter mål er så markant, at det kun i meget specielle situationer kan svare sig at få produceret en rampe efter egne mål.
Fordele og ulemper ved ramper i to spor
Nogle kørestolsramper består af to ”skinner”. Det er normalt såkaldte ”teleskop-ramper”, som er opbygget af 2-3 led der køres ind i hinanden som et teleskop. Det er illustreret i billedet herunder:
Omend det ikke er så udbredt en type rampe til kørestole, så har de alligevel nogle fordele som er værd at bemærke:
- De er ofte lettere at håndtere, da vægten er fordelt på de to elementer
- Total-vægten vil typisk også være lavere. Det skyldes at en almindelig rampe som nævnt ovenfor har en bredde på 70 cm. – hvor teleskop-skinner f.eks. består af to skinner på hver 16 cm. i Det betyder med andre ord at der kun er en samlet bredde på 36 cm. – så der er altså mindre materiale (typisk aluminium) og dermed mindre vægt i dem.
- De fylder mindre i længden. Teleskop-slisker på 210 cm. fylder f.eks. kun 70 cm. i længden, og kan derfor være i bagagerummet på en almindelig bil.
- Du kan selv regulere den nøjagtige bredde du vælger at ligge skinnerne i. Derfor kan de bruges til alle kørestole, uanset kørestolens bredde – du lægger dem bare i en afstand der svarer til afstanden mellem hjulene på kørestolen
Til gengæld er der også nogle ulemper ved den type ramper:
- Teleskop-mekanismen gør at de ofte kun er godkendt til belastninger på 150-200 kg. En manuel kørestol vejer som regel 20 kg., så i det tilfælde er det sjældent et problem. De fleste elkørestole vejer derimod 100 – 150 kg., og kan derfor ikke køre på teleskop-slisker til kørestole.
- Når en rampe består af to slisker er det vigtigt at de bliver lagt helt parallelt – ellers vil kørestolen køre fast mod kanterne. Det lyder nemt (og det er det for så vidt også), men det tager alligevel lidt længere tid end når rampen består af én stor enhed der lægges ud.
- Rollator-brugere har svært ved at bruge dem, fordi man så skal gå med fødderne inde mellem de to slisker
- Det samme gør sig gældende for en eventuel ledsager der skal skubbe en kørestol op af sliskerne – der er sjældent tilstrækkeligt plads mellem de to skinner til at man kan gå der.
Der er altså både fordele og ulemper ved den løsning. Om slisker er den rette løsning i din situation er helt op til dig selv at vurdere. Ser man på markedet som helhed bliver der dog solgt væsentligt flere ”almindelige” ramper end to-delte ramper.
Kørestolsramper bliver testet/godkendt til en given belastning
Udover den normale CE-mærkning får producenten af en kørestolsrampe næsten også altid foretaget en kvalitetstest af rampen. Der foreligger en række europæiske standarder for hvordan forskellige typer af hjælpemidler skal testes og klassificeres, herunder også nogle omkring kørestolsrampe.
Processen foregår således, at producenten beder et institut som er certificeret til at lave de relevante tests om at teste rampen til en given belastning, f.eks. 300 kg.
Instituttet bruger så en række bestemte fremgangsmåder til at teste om hvorvidt rampen kan godkendes til at blive brugt til belastninger op til 300 kg. Det er vigtigt at bemærke at de tester ikke om den kan bruges til endnu højere vægtklasser – kun om den kan klare den vægtklasse, som producenten har bedt dem teste den til.
Ved kørestolsramper står der derfor oplyst en maksimal belastning. Det er vidt forskelligt hvilken belastning en rampe er godkendt til. Som vi kort nævnte længere oppe kan teleskop-skinner som regel ikke klar en nær så høj belastning som almindelige køreplader/ramper.
For at finde ud af hvilken belastning du som minimum har behov for er her nogle eksempler på hvad tingene vejer:
| Produkt | Ca. vægt |
|---|---|
| Rollator | 5 - 10 kg. |
| Manuel kørestol i aluminium | 13 - 18 kg. |
| Manuel kørestol i stål | 19 - 22 kg. |
| Eldreven kørestol | 90 - 150 kg. |
| Elscooter | 80 - 120 kg. |
Dertil kommer så brugerens vægt. Med en rampe godkendt til en belastning på 300 kg. er du altså sikker på at den kan klare så godt som enhver belastning den måtte blive udsat for.
Sådan finder du af hvilken længde rampen skal være
Et af de store spørgsmål der melder sig når man skal vælge en rampe er hvilken længde den skal have. Der findes nogle tommelfingerregler, som du bør tage udgangspunkt i:
| Behov | Optimal længde af rampen |
|---|---|
| Kørestol uden ledsager/hjælper | Højde x 7 |
| Kørestol med ledsager/hjælper | Højde x 5 |
| Elkørestol | Højde x 5 |
| Elscooter | Højde x 5 |
Eksempel:
Rampen skal bruges ved en butik, hvor der er et trappetrin på 15 cm. Der vil altid være en hjælper med eller en i butikken der kan hjælpe med at skubbe kørestolen. I det tilfælde bør rampen som minimum være:
15 x 5 = 75 cm.
Ved at bruge den ovenstående fremgangsmåde er det altså nemt og hurtigt at finde ud af hvilken længde rampen bør have.
Hvad siger lovgivningen?
I forhold til transportable ramper findes der ikke nogle lovgivningsmæssige regler som du skal tage hensyn til. Derfor er det ved flytbare ramper mere et spørgsmål om ikke at bryde eventuelle regler fra kommuner, lokale handelsforeninger og lignende.
Anderledes forholder det sig med hensyn til fastmonterede ramper – også kaldet stationære ramper. Reglerne herfor reguleres af Trafik- og Byggestyrelsen. For at finde de relevante dele af lovgivningen skal vi se nærmere på BR10 i Bygningsreglementet. I stedet for blot at gengive reglerne anbefaler vi, at du bruger lidt tid på at studere den følgende side:
http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/ramper-og-udligninger-paa-adgangs-og-tilkorselsarealer
Opsummering
Som ovenstående artikel viser er der nogle overvejelser at gøre inden du køber en kørestolsrampe. Heldigvis er det ofte forholdsvist nemt og hurtigt at få klarlagt de konkrete behov og på den måde få valgt en rampe der passer til stedet og dem der kommer til at gøre brug af den.
Hvis du har spørgsmål eller ting du ønsker at vi tilføjer i vejledningen er du velkommen til at skrive en kommentar herunder, og så svarer vi dig hurtigst muligt.
